Landstrygerne Varde

Landstrygerne er en vandreforening, som blev etableret tilbage i 1974, hvor vi samles og går i fællesskab. Vi har træningsaftener hver tirsdag med afgang fra klublokalerne i Rådhusstræde, Varde, kl. 19.00, med opstart den 1. tirsdag i april og afslutning primo september.
Vi går normalt 3 ruter: 3, 5 og 10 km med turfører ad forskellige ruter i Varde by og nærmeste omegn. Vi går i et tempo så alle kan være med. For tilflyttere og andre er det en meget god måde at lære sin by at kende. Vi kommer mange spændende steder i løbet af en sæson. 
Ud over de ugentlige vandreturer arrangerer foreningen diverse marcher fordelt over året, hvilket fremgår af foreningens program.
Efter de ugentlige træningsturer er der mulighed for at slappe af over en kop kaffe og få en hyggelig snak i vore klublokaler i Rådhusstræde.

Vi er i øjeblikket ca. 200 medlemmer, men der er fortsat plads til flere.
Det årlige kontingent udgør kr. 125,- for voksne og kr. 50,- for børn.

Med årets sæsonopstart 2014 kunne vi fejre vores 40 års jubilæum.

Mennesket er i sin natur en nomade. Skal man have et sandfærdigt indtryk af vor planet, må man enten betragte den på meget nært hold eller fra månen... Thor Heyerdahl. At vandre vil sige at være undervejs... Theodor Heuss.

Når vi sætter hinanden stævne med rygsæk, drikkedunke, stave og ikke mindst vandrerstøvler og godt humør er det i virkeligheden for at komme tilbage til naturens orden.

Marcherne er åbne for alle, men deltagelse sker på eget ansvar og gennemføres uanset vejret. Da de fleste marcher går gennem naturskønne områder med skov og lyng, må rygeforbud uden for rastepladserne tages som en selvfølge. I øvrigt holdes de almindelige færdselsregler.

Hunde skal føres i snor og gå bagerst.


News

Kontingent

15/11/2016 00:00

OBS! Kontingent bedes indbetalt på reg.nr. 7700 konto 1116771 senest den 15. januar 2017

Indbetalinger til foreningen

15/01/2017 00:00

Alle former for indbetalinger til Landstrygerne, kan foretages på nedennævnte konto.
til reg. nr. 7700 konto nr. 1116771

Udflugt til Svanninge Bakker

13/08/2017 07:00

Vi kører i bus fra klublokalerne, Rådhusstræde 5 B. Prisen er 175 kr. som inkluderer bus, morgenkaffe med rundstykke i bussen og eftermiddagskaffe. Bussen har plads til 50. personer, og først til mølle prinsippet bruges. Tilmelding sker ved at indbetale 175 kr. på Reg. 7700 konto 1116771 og skriver Bustur i meddelelse. I kan også tilmelde jer turen på træningsaftnerne, til bestyrelsen.